overskud  ∙  format  ∙  vilje

1994/95

Tæt på nedrykning og nyt mesterskab.

Det blev en paradoksal sæson for SIF, som i løbet af et halvt år var tæt på både det helt store mareridt og den helt store triumf.

Den nye svenske træner Bo Nielsson blev kastet for løverne fra starten, for allerede en måned efter, at han var tiltrådt, ventede SIFs vel nok vigtigste kampe nogensinde, nemlig kvalifikationskampene til Champions League mod ukrainske Dynamo Kiev. Deltagelse i Champions League ville rent økonomisk betyde et spring ind i det næste årtusinde for SIF, så alle sejl blev sat til. Blandt andet hentede SIF hele to udenlandske spillere op til de vigtige kampe. Først den tidligere norske landsholdsmålmand Einar Rossbach som erstatning for den skadede Peter Kjær og dernæst serberen Slobodan Marovic.


  Dinamo-Kiev-SIF-3-1.jpg
Den kyrilliske version af Champions League drømmen, der
forsvandt: Dinamo Kiev-SIF 3-1.



Lige lidt hjalp det dog. Efter en hæderlig indsats måtte SIF se sig besejret med sammenlagt 1-3, men det var ikke det værste ved sæsonstarten. Det værste var, at SIF ikke kunne vinde. Efter de første otte kampe havde mesterholdet stadig ikke vundet en kamp, og efter 13 ud af grundspillets 18 runder lå holdet sensationelt placeret under nedrykningsstregen.

Da situationen så allerværst ud, viste spillerne dog, at det skulle være løgn. En vital sejr blev hentet ude mod Fremad Amager i en hård fight, hvor hele to SIFere - Peder Knudsen og Marovic - fik det røde kort. Dernæst hentede SIF points mod de tre tophold i superligaen og sluttede af på fornemste vis med at knuse AGF med hele 5-0 på Århus Stadion, blandt andet på tre mål af Kenni Sommer.

På trods af den flotte redningsaktion valgte SIFs ledelse at fyre træner Bo Nielsson først i det nye år. Ansvaret for SIFs deltagelse i slutspillet blev lagt i hænderne på SIFs tidligere anfører og hjælpetræner under Viggo Jensen, Frank Petersen. Han fik sat skik på holdet, som i en forrygende offensiv udgave gennembankede den ene konkurrent efter den anden. Da også Brøndby blev besejret foran et udsolgt Silkeborg Stadion, lå holdet pludselig nummer to med alle muligheder for at genvinde mesterskabet.

Desværre fusede festen ud. SIF hentede blot et enkelt point i sine sidste fem kampe og endte som nummer tre. Alligevel blev SIF sæsonafslutningens mest omtalte klub, idet man engagerede ingen ringere end hele Danmarks Preben Elkjær som cheftræner fra den kommende sæson. Det var noget, medierne kunne bruge, og SIF kom i pressens søgelys som aldrig før.

En anden, som kom i søgelyset, var SIFs stabile forsvarer Jacob Laursen. Han debuterede på landsholdet i King Fahd Cup i januar 1995, og spillede dernæst resten af forårets landskampe. Peter Sørensen var med i landsholdstruppen imod Finland, men kom ikke på banen.

Sæsonen bød på en hel lille målmands-saga, idet SIF nåede op på at benytte hele fire målmænd. Kjær, Rossbach, den normale reserve John Rasmussen og endelig den 38-årige (!) old boys målmand Jens Krogh, som blev skiftet ind i en kamp mod AaB, da Einar Rossbach blev udvist.