overskud  ∙  format  ∙  vilje

1990

Til tops i 1. division.

1990 var det sidste år, hvor landets bedste række blev kaldt 1. division. Betød navneskiftet mindre, var det til gengæld en alvorlig sag for mange klubber, at der kun var plads til 10 hold i den nye superliga i stedet for de hidtidige 14. Fire hold røg direkte ud, mens to skulle ud i nervepirrende kvalifikationskampe.

Sæsonen blev altså lidt af et udskilningsløb, hvor SIF imidlertid valgte at tage teten fra starten. Efter en indledende pokaldukkert mod 3. divisionsholdet Ølstykke (1-2 hjemme) var »De røde« flyvende. I de første ti kampe formåede ingen at besejre SIF, som i over en måned kunne sole sig på ligaens førsteplads. Datoen for SIFs erobring af den danske fodboldtop var den 22. april.

SIFs vel nok største profil i dette forrygende fodboldforår var midtbanespilleren Morten Bruun, som i løbet af sæsonens første halvdel opnåede seks landskampe. Det var navnlig hans sammenspil med anfører Brian Skaarup i SIFs højreside, som vakte furore, og i løbet af foråret kom også Skaarup på landsholdet. Han fik debut som indskifter imod Vesttyskland.

En tredje markant figur på SIF-mandskabet var den unge sweeper Troels Bech, som blev landskendt ved to gange inden for kort tid at score direkte på hjørnespark. Bech formåede også at score hele fire gange i to på hinanden følgende topopgør. Jo, der var gang i sagerne i SIF det forår.

Desværre kunne SIF ikke holde stilen sæsonen igennem. Holdet faldt mere og mere tilbage, og først i næstsidste runde reddede holdet sig definitivt fri af nedrykningsfaren. Jævnbyrdigheden i rækken var imidlertid så udtalt, at SIF dermed var med i kampen om en plads i UEFA Cup'en. Det glippede dog med den smallest mulige margin: SIF lå a points med Ikast, men lokalrivalernes målscore var to mål bedre!

Den lidt svage afslutning kunne dog ikke udviske indtrykket af en meget flot sæson, hvor SIF for alvor manifesterede sig som et hold, man måtte regne med i toppen af dansk fodbold. Fjerdepladsen var den bedste placering i klubbens historie, og for første gang nogensinde kvalificerede SIF sig dermed til en europæisk turnering. Ganske vist den upåagtede Toto Cup, men alligevel.

For træner Viggo Jensen bød sæsonen på endnu en stor udfordring, idet DBU ansatte ham som træner for det olympiske landshold. Nok en stor anerkendelse af Viggos store arbejde i SIF.