overskud  ∙  format  ∙  vilje
  • Ram fem pokalfinaler og vind 15.000 kr
  • Sidste chance: Få dit helt eget sæde på JYSK Park
  • Jeppe Okkels udtaget til U18-landsholdet
  • Mååål! Se alle SIF-scoringer fra årets Superliga
  • Se Ibrahim Moro som frontfigur i ny MASCOT-reklamefilm
  • Spil 50 kr. risikofrit på EL-finalen
  • Stem på månedens spiller i SIF
  • Robert Skov udtaget til U21-slutrunde
  • U17 nedkæmpede på flot vis Randers Freja
  • U19 manglede den sidste skarphed mod Randers
  • SIF er klar med ny A+ træner og U19-cheftræner
  • Vind 10.000 kr. til Rød25.dk
  • Hvad mener DU om stadionoplevelsen?
  • U19 er klar til pokalfinalen efter sejr over AC Horsens
  • Åben Træningsdag i SIF Fodboldskolen
  • Se flere

    Billede fra Silkeborg If Invest A/S

    U19 er klar til pokalfinalen efter sejr over AC Horsens

    For fjerde år i streg har Silkeborg IF’s U19-mandskab spillet sig i pokalfinalen. Denne gang efter semifinale-sejr over AC Horsens på udebane.

    Onsdag aften dannede CASA Arena rammen om den ene af dette års pokalsemifinaler mellem AC Horsens og Silkeborg IF. Her leverede Dennis Pedersens U19-drenge en bundsolid arbejdsindsats, som fortjent endte med et videre avancement til finalen efter en sejr på 3-1.

    Fra kampens start blev det hurtigt klart, at hjemmeholdet fra Horsens bestemt ikke havde planer om at overgive sig uden en gedigen herrefight. Efter 19 minutters spil var det således også AC Horsens, der bragte sig foran 1-0 på et sikkert eksekveret straffespark af Nicolai Dohn.

    Hjemmeholdets føringsmål satte dog for alvor gang i de unge SIF-talenter, og på tre gyldne minutter udlignede Magnus Mattsson til 1-1, hvorefter Mads Emil Madsen på sikker vis bragte SIF foran 2-1 på et straffespark begået mod Anders Iversen.

    Kort inden pausen blev en ellers stærktspillende Oscar Hedvall præsenteret for en direkte rødt kort, hvilket betød, at Mikkel Grønkjær måtte tage målmandshandskerne på resten af kampen. Det røde kort til trods fortsatte U19-drengene med at dominere kampen, og det var derfor også ganske fortjent, at topscorer, Anders Iversen, efter en times spil kunne gøre det 3-1.

    I de sidste 30 minutter cruisede drengene 3-1-resultatet hjem på sikker vis, og de unge SIF-talenter er derfor klar til dette års pokalfinale, hvor enten Viborg FF eller FC Midtjylland bliver modstanderen.

    Med det videre avancement har U19-drengene dermed kvalificeret sig til pokalfinalen for fjerde år i streg, hvilket holdets cheftræner efterfølgende erklærede sig ganske godt tilfreds med:

    - Det var en rigtig god kamp, vi spillede i dag, og det var dejligt at se en flok spillere, der spillede til og fik vist flaget. Vi er i finalen for fjerde år i streg, og det tænker jeg da er meget godt klaret, lød det fra Dennis Pedersen.

    Kampen i tal:
    AC Horsens U19 - Silkeborg IF U19: 1-3 (1-2)

    1-0: Nicolai Dohn (19.)
    1-1: Magnus Mattsson (25.)
    1-2: Mads Emil Madsen (27.)
    1-3: Anders Iversen (60.)

    ACH: Marcus Jacobsen, Martin Holm, Lasse Kirkel, Tobias Munkholm, Kristoffer Larsen, Nicolai Dohn, Thomas Rhode, Kalle Christensen, Mathias Bøje (65. Thomas Eisner), Seier Peitersen (54. Denis Suljic), Andreas Pallesen (66. Glen Larsen)

    SIF: Oscar Hedvall - Filip Hinge (46. Luc Park), Mikkel Brogens, Andreas Friis, Mikkel Grønkjær - Thomas Santos, Jannik Videbæk, Mads Emil Madsen, Anes Travljanin (66. Stefan Stojilkovic) - Magnus Mattsson, Anders Iversen (74. Tobias Perto) 

    Oprettet af: Casper Holm   18-05-2017