overskud  ∙  format  ∙  vilje
  • Ram fem pokalfinaler og vind 15.000 kr
  • Sidste chance: Få dit helt eget sæde på JYSK Park
  • Jeppe Okkels udtaget til U18-landsholdet
  • Mååål! Se alle SIF-scoringer fra årets Superliga
  • Se Ibrahim Moro som frontfigur i ny MASCOT-reklamefilm
  • Spil 50 kr. risikofrit på EL-finalen
  • Stem på månedens spiller i SIF
  • Robert Skov udtaget til U21-slutrunde
  • U17 nedkæmpede på flot vis Randers Freja
  • U19 manglede den sidste skarphed mod Randers
  • SIF er klar med ny A+ træner og U19-cheftræner
  • Vind 10.000 kr. til Rød25.dk
  • Hvad mener DU om stadionoplevelsen?
  • U19 er klar til pokalfinalen efter sejr over AC Horsens
  • Åben Træningsdag i SIF Fodboldskolen
  • Se flere

    Billede fra Silkeborg If Invest A/S

    Historien om Silkeborg IF’s fødsel

    Hverdagen i Silkeborg i 1917 var præget af 1. Verdenskrig. Men også af at livet altid finder vej. Midt i nød og elendighed kom Silkeborg Idrætsforening til verden for 100 år siden. Læs hvordan i dette uddrag fra bogen Silkeborg Idrætsforening 1917-2017.

    Af Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen

    Verdenskrigen optog sindene i Silkeborg i april 1917. På tredje år rasede krigen i Europa. På slagmarken herskede umenneskeligt vanvid. Avisen berettede dagligt om troppeændringer, slag, fremmarch, tilbagetrækning, talløse tilfangetagne og grufulde blodbad. USA var på vej ind i krigen, mens Rusland måske var på vej ud. I Rusland greb revolution og oprør om sig, fra Tyskland blev der meldt om strejker og demonstrationer, og i Sverige var der optøjer.

    Krigstræthed og sult satte folkemasserne i bevægelse. Var verden af lave? Samfundene foran opløsning? Silkeborgenserne kunne med bekymring følge det hele i de daglige aviser.

    Danmark var som neutralt land holdt uden for de direkte krigshandlinger, men landet mærkede alligevel krigens følger. Ubådskrigen i Nordsøen gjorde import og eksport risikabel og dyr. Danske skibe sank med mænd og last. Med konsekvenser for forsyningen af kul og koks og råstoffer til margarinefremstilling.

    Og meget andet. Koopmanns Margarinefabrik i Silkeborg måtte i april 1917 skære produktionen ned til det halve. Og det ville blot blive værre. Myndighederne anbefalede de fortvivlede husmødre at erstatte margarinen med fedt. Hjejleselskabet havde også sine vanskeligheder, men selskabet kunne berolige med, at søndagssejladsen var sikret for sommeren 1917.

    Vareknapheden var mærkbar. Til gengæld steg varepriserne til hidtil ukendte højder. Maksimalpriser en del af hverdagen. Krigstræthed og sult var europæisk virkelighed. Ville sult og oprør også nå Silkeborg?

    Byrådet drøftede højlydt problemet og afsatte midler til at imødekomme truslen.

    Idrætsforeningen ser dagens lys
    Død og ødelæggelse prægede 1917. Men livet finder altid vej. Liv og livsglæde forlader aldrig menneskene. Al elendighed til trods. Heller ikke i Silkeborg. Silkeborgenserne stod op om morgenen, gik på arbejde, passede hus og hjem, opdrog børnene, hilste på venner og bekendte, brokkede sig over tidens politikere, prisstigningerne og vejret. Skolebørnene passede deres skole, lærlinge gik om aftenen på Teknisk Skole på Skoletorvet, og nye generationer tog deres eksamener, som om fremtiden fandtes. Og det gjorde den. Gør den. Altid. Folk forelskede sig. Giftede sig. Fik børn. Og midt i det hele fik Silkeborg også en ny idrætsforening.

    Torsdag den 26. april 1917 så Silkeborg Idrætsforening dagens lys.

    Forventningerne var beskedne til det forestående sportsmøde på Højskolehjemmet den 26. april 1917. Silkeborg Boldklub af 1916 var indbyder til en slags udvidet generalforsamling, hvor alle sportsinteresserede var velkomne. Silkeborg Avis kunne konstatere, at Silkeborg ikke var nogen sportsby. Interessen var ringe, og resultaterne ikke noget at skrive om. Silkeborg Boldklub var i sig selv et slående eksempel på tingenes tilstand. Boldklubben var kun et år gammel, og den var gået fra nederlag til nederlag. Som da klubben tabte i Gjern med 5-1.

    Pinligt nederlag
    Det var ikke godt. Men helt pinligt blev det, da klubben skulle spille kamp mod et hold af skoleelever fra Th. Langs Skole. Den kamp blev tabt med cifrene 10-1. Skoleholdets lærer, J. Chr. Ravn, må have rystet på hovedet af Silkeborg Boldklubs ringe evner og blodfattige indsats. Måske har han tænkt, at det kunne han gøre meget bedre. Hvis han fik lejligheden til det.

    Idræt og sport i Silkeborg havde dog ikke altid været i så sørgelig en forfatning. Silkeborg Roklub havde kunnet holde 25 års jubilæum i 1915 som byens ældste idrætsklub. Indimellem havde cricket også kunnet fænge i et år eller to. Men så døde interessen ud. Idrætsforeningen Fremad havde været et foreløbigt højdepunkt i dens relativt lange levetid i perioden 1901-1915. Foreningen var kendt under forskellige navne i sin levetid lige fra Fodsportsklubben Fremad til Silkeborg Idrætsforening Fremad. Foreningens hovedaktivitet havde været atletik, og her havde den ligefrem fostret idrætsstjerner, som vakte opsigt over det ganske land. Idrætsudøvere som

    Charles Westergaard, Kornerup-Bang og Chr. Rasmussen havde vundet mesterskaber og kastet glans over Silkeborg. Men Fremad var brudt sammen på sørgelig vis og afløst af Silkeborg Boldklub af 1916.

    Og den havde på ingen måde vundet den silkeborgensiske ungdoms hjerter. Hvordan fik man vendt udviklingen?

    Idrætsmand og gymnastiklærer
    Silkeborg Boldklub ønskede på klubbens ordinære generalforsamling i april at sondere interessen for en bredere idrætsforening med andre idrætsgrene end fodbold. Og man har givetvis forhørt sig hos J. Chr. Ravn, om han kunne tænkes at ville være behjælpelig.

    Hans baggrund var nemlig på mange måder perfekt herfor som både aktiv idrætsmand og uddannet gymnastiklærer. Ja, J. Chr. Ravn havde blot fem år tidligere været med et dansk hold til Olympiaden.

    I 1914 fik J. Chr. Ravn ansættelse i Silkeborg, og i april 1917 var manges øjne rettet mod den 25-årige mand for at se, om han ville hjælpe med til at løfte byens idrætsliv. Det ville han.

    Kontorist Andersen bød forsamlingen velkommen som formand, og J. Chr. Ravn kunne afslutte aftenen som nyvalgt formand. Enstemmigt valgt. Guldsmed Godtfred Brøchner var generalforsamlingens dirigent, og under hans lederskab kom man igennem dagsordenen og fik valgt såvel en ny bestyrelse som vedtaget lovene for den nye forening: Silkeborg Idrætsforening af 1917.

    Den spinkle idrætsarv i Silkeborg blev løftet
    Navnet signalerede, at man ønskede at være mere end en boldklub som Silkeborg Boldklub. Måske skyldtes navnet arven fra Silkeborg Idrætsforeningen Fremad, hvor man så erstattede Fremad med årstallet 1917. Måske kan årstallet ses som en arv fra Silkeborg Boldklub af 1916. Måske tilføjede man årstallet, fordi man var usikre på, hvor stabil den nye forening ville vise sig at være. Under alle omstændigheder skulle den nye forening løfte den spinkle idrætsarv i byen Silkeborg.

    Oprettet af: Niels Frydenlund   20-04-2017