Han er en hardhitter på banen, og med skaldet isse og blæk op og ned af armene ligner han allermest typen, man ikke vil være uvenner med – og da slet ikke en mand, der griber til penslen og er kunstmaler i sin fritid. Men den københavnske badboy er slet ikke så bad, som han ser ud. Der gemmer sig nemlig en yderst kreativ åre i Silkeborgs nr. 14:
- Jeg kan godt lide at stresse af med at male. Det får mig til at slappe af. Jeg hygger mig med det og kommer generelt i godt humør af det. Og så er det bare god afslapning og adspredelse i hverdagen, fortæller Flinta om sin hobby.
Malerierne hænger Flinta blandt andet op i hjemmet i Sejs, og lige nu prydes væggene af tre farvestrålende billeder, som han selv har stået bag. Udover at udsmykke hjemmets vægge, giver han også malerierne væk i gave. For eksempel blev Martin Ørnskov den glade modtager af et Flinta-maleri, inden han skiftede Silkeborg ud med en tilværelse i norsk fodbold. Og ja, vi har spurgt andre end Dennis selv om kvaliteten af værkerne, så det er altså ikke nr. 14 selv, der siger de er flotte.
Et familieprojekt
Det var gennem sin svigermor, at Dennis Flinta fik interesse for at male. Han så, hvordan hun havde glæde af det, og så tog det ene penselstrøg det andet, og vupti, havde Flinta malet sit første maleri. Og det er en interesse, som han prøver at videregive til næste led i Flinta-generationen:
- Jeg prøver at give det lidt i arv til min datter. Vi har et kæmpe lærred derhjemme, som hun har fået lov til at male på. Og det kom der et rigtigt godt maleri ud af, som jeg har været super glad for. Hun var ikke specielt gammel, da hun malede det, men det har lidt Paul Pava-stil over sig. Jeg tror da også, at hun synes, det er spændende, når far maler. Så det er en god familieaktivitet, hvor vi hygger sammen – far og datter. Jeg håber da, at hun kan holde fast i interessen, fortæller Flinta, der selv var voksen, da han fandt interesseren for det kunstneriske.
Selvom om han bestemt ikke fortæller malerisk om sine egne billeders kvaliteter eller tror, han er den nye Pablo Picasso, mener han stadig, at han har udviklet sig, siden han tog penslen til sig i sin tid. Maleriernes og billedernes motiver er således blevet anderledes og mere udfordrende, som tiden er gået og evnerne er blevet bedre.
Dr. Jekyll og Mr. Hyde – på og uden for banen
Flinta er kendt for at være en fodboldspiller, der ikke viger fra en tackling, og en mand, som modstanderne slår sig på. Det er dog ikke et image, der harmonerer særligt godt med personen, Dennis Flinta, uden for banen. Det image kunne nærmest ikke være længere fra sandheden. Og Flinta selv ser intet problem i at gå til den på fodboldbanen, og det at være et omsorgsfuldt familiemenneske uden for banen:
- Der er stor forskel på fodboldspilleres ageren på og uden for banen. Og det skal der være. Jeg ved godt, at det nok er de færreste modspillere, der synes, at jeg er en flink fyr, når jeg spiller fodbold. Men så snart jeg får støvlerne af, er billedet et helt andet. Og sådan er det, det er to forskellige verdener. Når man er på banen, spiller man får at vinde, og uden for banen handler det om at have det godt og hygge sig. En af måderne, jeg gør det på, er gennem malerierne, siger Flinta og understreger, at når professionel fodbold til tider kan være en hård arena at bevæge sig, er det vigtigt at finde interesser, der giver én afløb fra den. Det har Flinta fundet gennem malerierne.
Læs med i næste uge, hvor vi igen sætter fokus på en SIF-spillers hobby eller passion udenfor banen.
