Nyheder


Silkeborgs nr. 23 - Jeppe Illum

Image

I løbet af sommeren vil vi opdatere hjemmesidens profilsider for alle SIF-spillerne, da disse efterhånden er blevet lidt støvede. Så følg med og få helt styr på truppen inden sæsonstart. Dagens spillerprofil er Jeppe Illum.


I 2009 skiftede angriberen Jeppe Illum Hessel Gods Fodboldkostskole ud med Silkeborg Fodbold College. Han viste hurtigt sine kvaliteter ved at blive topscorer på klubbens U19-hold. Efter blot halvandet år i klubben trænede han med førsteholdet og fik sin debut i en træningskamp mod Viborg, hvor han scorede begge Silkeborgs mål. Den officielle debut fik han seks dage før sin 19-års fødselsdag i en kamp mod OB, hvor han blev skiftet ind i slutminutterne.

To måneder senere scorede han sit første officielle mål for Silkeborg. Den bedrift gjorde ham til den fjerde yngste målscorer i klubbens historie.

Allerede efter Illums to første indskiftninger skrev Silkeborg kontrakt med den unge angriber frem til sommeren 2012. Han nåede syv kampe i sin første halvsæson. Den efterfølgende halvsæson tilspillede den unge angriber sig en plads på det danske U20-landshold, hvor han siden har spillet fast.

I marts 2012 skrev Jeppe Illum under på en kontraktforlængelse med Silkeborg frem til 2015.


Oprettet af: Anders Madsen  - Redigeret af: Administrator  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com