Nyheder


Køhlert: Et skridt nærmere finalen

Image

U20-landstræner Morten Wieghorst udtog Nicolaj Køhlert til Milk Cup i Nordirland, der afvikles i disse dage. Vi fangede SIFeren, efter danskerne havde besejret USA med 1-0 i går aftes.


Danmark er forsvarende mestre, men formålet med turneringen er primært at se potentielle emner for U21-landsholdet i kamp mod stærke internationale modstandere. Danmarks første kamp ved turneringen var mod USA, og Nicolaj Køhlert var med til at vinde 1-0:

- Jeg spillede cirka de sidste ti minutter i en meget hektisk afslutning, hvor vi var presset tilbage og kæmpede for at holde 1-0-føringen. Der er altid højt tempo i sådan en landskamp, og det var rigtig dejligt at være en del af det. Det var en super start på turneringen for os at få de tre point og en sejr. Nu venter en svær kamp mod Chile om et par dage, men vi er kommet et skridt nærmere finalen, siger Silkeborgs Nicolaj Køhlert

17 ud af de 18 spillere der er udtaget har erfaring i landsholdssammenhæng fra tidligere opgaver med diverse U-landshold. Det er også tilfældet med Nicolaj Køhlert, der har repræsenteret alle landshold fra U16 til U19, hvor han nu har spillet 35 kampe i DBU’s rød-hvide farver og scoret fem mål.

Vi ønsker Danmark og Nicolaj stort tillykke med sejren

Se hele truppen og startopstillingen på DBU’s hjemmeside, der dog endnu ikke er opdateret med kampfakta om kampen fra i går - klik her.




Oprettet af: René Gade Mikkelsen  - Redigeret af: Anders Madsen  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com