Nyheder


SIFolinos med masser af nyt!

Image

Fra sæsonstarten er der sat gang i nye initiativer i Silkeborg IFs børneklub, SIFolinos, for SIF-fans til og med 14 år. Kom gratis til Superligafodbold, få to årlige gavekort til Sportigan og meget mere.


I den kommende tid bliver der sat ekstra fokus på børneklubben SIFolinos, og klubben vil løbende blive forbedret med yderligere arrangementer og tilbud for de yngste Silkeborg-fans. Er du mellem 0 og 14 år, kan du med fordel blive medlem, og dermed komme gratis ind til samtlige Silkeborgs hjemmekampe for kun 250 kroner om året.

Blandt de nye tiltag er det øgede samarbejde med Sportigan Silkeborg, som i forvejen står for udlevering af fødselsdags- og velkomstgaver. Alle fødselsdags- og julegaver vil fremover blive erstattet af et gavekort på 100 kroner til Sportigans butik på Torvet i Silkeborg. På den måde kan du spare sammen til noget af det smarte SIF-gear eller noget andet fra Sportigans store udvalg af sportsudstyr- og tøj.

Selvom det økonomisk set er grund nok i sig selv, at du kommer gratis på Mascot Park, er der selvfølgelig også en lang række andre fordele, du får som medlem af SIFolinos. De fordele kan du læse mere om her

Har du spørgsmål eller andet på hjerte, vil du fremover kunne kontakte kommunikationsmedarbejder og SIFolinos-ansvarlig, Anders Madsen fra kl. 9 til 16 på alle hverdage. Enten på mail am@silkeborgif.com eller på telefon 89 23 23 46.

Hvis du er interesseret, kan du allerede melde dig ind i klubben i dag. Det skal du gøre via sif-shoppen

Vi håber alle vil tage godt imod de nye tiltag, der vil blive ajourført over de kommende uger, og glæder os til at gøre det endnu sjovere at være SIF’er for både nye og eksisterende SIFolinos-medlemmer.


Oprettet af: Anders Madsen  - Redigeret af: René Gade Mikkelsen  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com