Ex-SIFer krydser klinger med SIF
SIF spiller søndag på Blue Water Arena mod Esbjerg, og hos hjemmeholdet spottes et for SIF-fans velkendt navn, nemlig Steffen Ernemann. Det er Ernemanns første møde med sin gamle klub, efter at han forlod SIF for at tage til Belgien.
Denne sommer er
det præcis tre
år siden, at en spiller med skud i støvlen forlod Silkeborg med
kort varsel for at fortsætte karrieren i belgiske Zulte Waregem.
Steffen Ernemann kom til en klub, der netop var rykket ned i 1.
division og var så med til gennem to sæsoner at spille SIF tilbage
i superligaen. Den sidste kamp i den røde trøje var også den
sidste kamp i foråret 2009 – i Thisted, hvor oprykningen blev
fejret med en 2-1 sejr.
Først efter
denne kamp blev det offentliggjort, at Ernemann var fortid i det
midtjyske og faktisk allerede var på vej til Belgien. Og hvad skete
der så derefter? Erne fortæller:
- Først vil jeg
lige sige, at jeg ikke specielt ønskede at komme væk fra SIF
dengang. Jeg havde givet alt for SIF og var glad for, at det endte
med oprykning. Men chancen for et udlandseventyr kunne jeg ikke lade
gå fra mig. Det var jo en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Men
tilbage til spørgsmålet: det var en fantastisk første sæson for
mig i Zulte. Godt nok var jeg meget skadet i starten, men da jeg
vendte tilbage på banen var det som stamspiller. Jeg nåede vel
20-24 kampe, og vi endte på en 6. plads i
Playoff 1, altså slutspillet om mesterskabet.
Jeg tog så hjem
på sommerferie – rigtig glad, for min
agent havde snakket med manageren for Zulte Waregem, og de ønskede at
snakke kontraktforlængelse, når jeg kom tilbage fra ferien.
Men da jeg kom tilbage til Belgien, var træneren gennem otte år
skiftet til AA Gent,
og 8-10
dage før transfervinduet lukkede, meddelte den nye træner mig så,
at jeg ikke ville komme til at spille under ham. Det var en virkelig
underlig situation: fra tilbud om forlængelse og stamspiller,
til at være helt ude i kulden på få uger. Det hele endte med, at
jeg blev lejet ud til Roeselare i den næstbedste række.
Min kontrakt med
Zulte løb ud ved sæsonslut, så jeg skulle finde ud, hvad jeg så
skulle. Der var nogle tilbud – også i udlandet, men det virkede
for usikkert, syntes jeg, og så kom Esbjerg ind i billedet. Dér var
Viggo Jensen blevet en del af teamet, og Jess Thorup var en ung
upcoming træner, så ud fra bl.a. dét var jeg ikke i tvivl –
Esbjerg var det rigtige valg.
Hvad betød de to
år i SIF – og kunne du tage noget med dig i din videre karriere?
- Jeg lærte meget
i tiden i Silkeborg. Jeg lærte at arbejde med mig selv – lærte at
beherske mig. Og jeg lærte, hvilken effekt det kunne have på mine
medspillere og andre mennesker, når jeg kom med mine udbrud.
Derudover var jeg
til daglig omgivet af en række store personligheder: Henrik Tømrer,
Lustü, Degn, Stefan Schmidt
– ja, jeg kunne nævne dem alle sammen. I starten var jeg ikke
ligesom dem – jeg stak lidt ud og gik mine egne veje. Men med tiden
lærte jeg, at jeg var en del af et hold og at være der for de
andre.
Så tiden i SIF
var utrolig lærerig for mig, og det er en klub, som jeg holder meget
af – en varm klub, hvor man altid føler sig velkommen – en
traditionsrig og social klub, der vægter de vigtige værdier som fx
fællesskabet, men hvor man aldrig glemmer, at det også er en
professionel klub. Og der blev også vist interesse for mennesket bag
fodboldspilleren. Det var desuden dejligt at have et godt forhold til
fansene, hvilket bidrog til, at det blev to suveræne år i SIF.
Og nu skal du så
søndag møde din gamle klub – for første gang siden du sagde
farvel og tog til Belgien. Hvilke følelser bringer det frem i dig?
- Ja, det er jo
lidt specielt, men lad mig slå fast, at på banen handler det om at
vinde for Esbjerg – koste, hvad det vil. Esbjerg er en suveræn
klub, hvor jeg har det godt, og jeg er glad for, at jeg tog det valg
frem for en udenlandsk klub for et år siden. Og søndag vil jeg gøre
mit til, at vi vinder, for vi skal bare have de tre point. Så i de
90 minutter må man lægge venskaber og
følelser på hylden – og så kan jeg
bagefter ønske SIF en god sæson, bare ikke i kampene mod os!
Steffen Ernemann i sin sidste kamp - mod Thisted den 14. juni 2009
Ernemann hilser på fansene efter kampen i Thisted
Foto: Ulla Myrhøj
Skrevet af: Ulla Myrhøj (frivillig)
