Nyheder


Tip på kvartfinalerne og vind med SIF

EM-slutrunden bevæger sig nu ind i sin afgørende fase, og dermed er det også tid til Silkeborg IF EM TIPS' 2. runde. Igen er det udfaldet af kampene, du skal gætte, og gør du det godt, kan du løbe af med præmierne.


Rigtig mange deltog i 1. runde af vores EM-konkurrence, hvor man skulle gætte udfaldet af de 24 indledende gruppekampe. Nu er halvdelen af holdene sendt hjem fra slutrunden, og kvartfinalerne står for døren.

Vinderne i vores 'gruppespil' får direkte besked og offentliggøres i morgen her på hjemmesiden.

Det betyder samtidig, at runde 2 af vores konkurrence skal skydes i gang. Deltog du ikke i 1. runde, så fortvivl ikke, du har stadig chance for at vinde billetter til sæsonens første hjemmekamp mod AC Horsens, fredag d. 20. juli kl. 18.30 på Mascot Park - samt vores hovedpræmie: Den nye hjemmebanetrøje fra uhlsport.

Denne gang er der kun 4 kampe på programmet, og du skal igen gætte udfaldet af kampene (1-X-2). Vi præmierer dem, der får flest kampe rigtige. Når kvartfinalerne er færdigspillet vil der komme en ny runde med semifinalerne, og til sidst spiller vi også på finalen. Når finalen er færdigspillet tæller vi alle tips sammen, og den med flest rigtige kampe gennem hele turneringen vinder hovedpræmien.

For hver af de fire runder uddeler vi:
1. plads: seks billetter til stemningstribunen
2. plads: fire billetter til stemningstribunen
3. plads: to billetter til stemningstribunen

Da der i denne runde kun er 4 kampe at spille på, vil der i tilfælde af flere deltagere med lige mange rigtige tips, blive trukket lod om de enkelte præmier.

Alle kan deltage, men kun én gang. Man deltager ved at downloade excelarket her, udfylde det med samtlige udfald og derefter sende det til Dialog@silkeborgif.com med ”EM KONKURRENCE” i emnefeltet.

Sidste frist for indlevering er torsdag d. 21. juni kl. 20.00 – god fornøjelse.




Oprettet af: Casper Thomasen  - Redigeret af: René Gade Mikkelsen  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com