Nyheder


Hjælp os med at blive bedre – og vind en iPad

Image

Divisionsforeningen gennemfører den første fælles tilskuerundersøgelse på tværs af alle 12 Superliga klubber. Undersøgelsen vil bl.a. give os svar på, hvad vi kan gøre for at forbedre oplevelsen på Mascot Park.


I Silkeborg IF arbejder vi hver dag på at gøre oplevelsen til vores kampe endnu bedre, men nu igangsætter Divisionsforeningen for første gang en landsdækkende undersøgelse hvor brugerne, altså alle jer fans, for mulighed for at give jeres mening til kende. Dermed for vi sort på hvidt svar på alle de spørgsmål vi stiller os selv i hverdagen.

Da vi gerne vil have belyst alle facetter af oplevelsen på stadion, har vi brug for så mange besvarelser som muligt. Derfor er det også underordnet om du har fast plads på Mascot Park, eller kun har været til en kamp en enkelt gang i denne sæson. Vi kan bruge alle besvarelser konstruktivt.

Det eneste du skal gøre, er at følge dette link: www.superligasurvey.dk, og udfylde de informationer der bliver spurgt efter. Om noget tid vil du så modtage et link til undersøgelsen via mail.

Du deltager automatisk i lodtrækningen om ikke mindre end 12 iPads ved deltagelse.

Vi håber, at alle vil deltage og hjælpe os med at blive bedre. Send meget gerne linket ovenfor videre til venner og bekendte, så vi kan få så mange meninger i spil som muligt.

 




Oprettet af: René Gade Mikkelsen 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com