Reserverne vandt igen
Vejle Boldklub Kolding tog i dag imod Silkeborgs reserver. Silkeborg vandt kampen med 0-1 på et mål af Simon Jakobsen, men flot fodbold var det ikke, sagde cheftræner for reserveholdet, Anders Gerber.
Silkeborgs reserver vandt her til eftermiddag 0-1 ude over Vejle Boldklub Kolding i reserveligaens pulje 2. Indsatsen var som sådan godkendt, men flot fodbold var det ikke. Det sagde reserveholdets cheftræner, Anders Gerber, efter kampen:
- Kampen var ikke noget flot syn. Det var ikke god fodbold, og vi fik ikke vores spil til at være så sammenhængende, som vi gerne ville. Men jeg synes egentlig at den generelle indsats var udmærket. Spillerne havde en god indstilling og ikke mindst, så mistede vi en masse bolde, og det betød jo at vi skulle være gode i vores genpres, og det synes jeg, vi var langt hen ad vejen.
Men selvfølgelig var det ikke godt at vi mistede så mange bolde, sagde Gerber, der fremhævede Simon Jakobsen og Josip Solic som væsentlige årsager til, at Silkeborg kom fra Kolding Stadion med en sejr:
- Vi vandt primært fordi Simon Jakobsen spillede en rigtig god kamp. Man kunne godt se, at han normalt er Superligaspiller. Og så stod Josip Solic en god kamp, så det var – synes jeg – et par væsentlige faktorer for at vi vandt i dag, sagde Anders Gerber.
Simon Jakobsen scorede kampens eneste mål efter et langt indkast fra Sebastien Moneron.
Reservernes startopstilling.
Silkeborgs reserver stillede med følgende 11 spillere på banen. (Opstillingen er fra højre og de indskiftede spillere står i parentes)
Josip Solic
Sebastien Moneron
Sune Kiilerich
Simon Jakobsen
Nicolaj Ritter
Kaimar Saag (Peter Møller)
Jarl Greve (Nicolaj Køhlert)
Casper Røjkjær (Simon Ørtoft)
Martin Svensson (Zahib Kahn Mohammed)
Mathias Barthel
Jeppe Illum
Næste kamp for reserverne er den 14. maj, hvor AGF kommer på besøg. Det bliver på Mascot Park klokken 15.15.
Se stillingen i Reserveholdsturneringens Pulje 2
her.
Oprettet af: Peter Krogsøe