Nyheder


Hjælp os med at blive bedre – og vind en iPad

Image

Divisionsforeningen gennemfører i øjeblikket den første fælles tilskuerundersøgelse på tværs af alle Superligaklubberne. Undersøgelsen vil give svar på, hvad der bl.a. kan gøres for at forbedre tilskueroplevelsen på Mascot Park.


I Silkeborg IF arbejder vi hver dag på at gøre oplevelsen til vores kampe endnu bedre, men nu igangsætter Divisionsforeningen for første gang en landsdækkende undersøgelse hvor brugerne, altså alle os der godt kan lide at gå til fodbold på stadion, får mulighed for at give vores mening til kende. Dermed får vi sort på hvidt svar på alle de spørgsmål, vi stiller os selv i hverdagen.

Da vi gerne vil have belyst alle facetter af oplevelsen på Mascot Park, har vi brug for så mange besvarelser som muligt. Derfor er det også underordnet, om du har fast plads på Mascot Park, eller kun er til kamp en gang imellem. Vi kan bruge alle besvarelser konstruktivt.

Det eneste du skal gøre, er at følge dette link: www.superligasurvey.dk, og oplyse dine kontaktdata. Snarest herefter vil du så modtage et link til undersøgelsen via e-mail. Du deltager automatisk i lodtrækningen om en af 12 iPads ved deltagelse.

Vi håber, at alle vil deltage og hjælpe os med at blive bedre.




Oprettet af: René Gade Mikkelsen 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com