Players Day 2012
Silkeborg afholder Players Day for tidligere førsteholdsspillere, trænere og holdledere for 13. gang søndag den 20. maj, hvor klubben inviterer på sejltur og fodbold.
De sidste 12 år har Silkeborg afholdt et årligt arrangement for tidligere tilknyttede spillere og trænere. I år starter arrangementet med en sejltur på Silkeborg Søerne med M/S Hejren, hvorefter alle er inviteret til fodbold på MASCOT PARK til kampen mod SønderjyskE. Før fodbold står den på spisning og hygge i enten Café Lynge Papir & Kontor eller EnergiMidt Loungen.
Formålet med Players Day er at samle tidligere førsteholdsspillere, trænere og holdledere i Silkeborg IF for at bevare, styrke og udbygge kontakten til klubben – og derigennem møde tidligere kollegaer og holdkammerater.
Programmet for Players Day 2012 er som følger:
Kl. 11.45 Vi mødes på Havnen, Sejsvej 2, 8600 Silkeborg
Kl. 12.00 Sejltur på Silkeborg Søerne med det gode skib M/S Hejren
Kl. 14.00 Vi går samlet fra Indelukket til Mascot Park
Kl. 14.30 Spisning og hygge valgfrit i Café Lynge Papir & Kontor el. EnergiMidt Loungen
Kl. 16.00 Kick off Silkeborg IF – SønderjyskÉ
Invitationerne er allerede sendt ud, men skulle der mod forventning sidde en derude, der føler sig forbigået, er det simpelthen en administrativ fejl. Savner du en invitation, kan du derfor kontakte Anders Madsen på mail, am@silkeborgif.com.

Pokalvinderne fra 2001 er selvfølgelig blandt de inviterede.
Oprettet af: Anders Madsen