Sagt og skrevet om Silkeborg – Lyngby
Kan du heller ikke læse nok om Silkeborgs 3-0 sejr i søndags, har vi her samlet lidt sammen fra mediernes dækning af kampen. Vi linker også til vores Yuotube-kanal, hvor du kan se interviews fra kampene.
Hver fugl synger med sit næb. De danske stadion-speakere og tv-kommentatorer er i hvert fald kommet med vidt forskellige bud på, hvordan efternavnet på Silkeborgs tyske angriber, Marvin Pourié, skal udtales. Måske det var for at hjælpe dem, at Marvin i søndags bankede bolden i kassen to gange og lagde op til Silkeborgs tredje mål, for nu fik danskerne rig mulighed for at øve sig i udtalen.
I ugens `Sagt og skrevet´ kan du blandt andet se et videosammendrag for kampen, hvor Marvin selv udtaler sit efternavn.
God fornøjelse.
Superliga.dk:
Se video-højdepunkter fra kampen igen og igen ved at klikke her. Her får du også svaret på, hvordan Marvins efternavn skal udtales.
Silkeborgif.com:
Det var rigtig, rigtig dejligt. Endelig holder vi nullet igen. Det var fantastisk som forsvarsspiller. Og vi fik scoret tre rigtig dejlige mål og spillede kampen på vores præmisser. Så det var egentlig bare rigtig dejligt, sagde Simon Jakobsen.
Læs hele artiklen her.
Ekstrabladet.dk:
Lyngby-træner Niels Frederiksen er også på det rene med, at nedrykningen er rykket nærmere.
- Når vi har tabt to kampe og står tilbage med en målscore på 0-7, ser det jo ikke lysere ud, men du får mig aldrig til at indrømme, at vi er rykket ned så længe, der er en matematisk mulighed for at redde sig.
Læs hele artiklen her.
Youtube.com
På Silkeborgs Youtube-side, kan du se interviews med spillere og trænere fra før og efter kampene.
Du kommer ind på siden ved at klikke her.
Tipsbladet.dk:
Med to mål og et enkelt oplæg blev Pourié dagens mand på Mascot Park, hvor Silkeborg med en 3-0-sejr kom tilbage i sporet efter to nederlag, og hvor Lyngby spillede sig tættere på 1. division.
Læs hele artiklen her.
Politiken.dk:
Og i særdeleshed Marvin Pourie blev Lyngbys onde ånd i dagens kamp i Silkeborg, som midtjyderne vandt 3-0 på to mål af tyskeren, der med en frispilning også havde andel i det tredje mål, som Christian Holst satte ind bag et meget passivt Lyngby forsvar.
Læs hele artiklen her.
Oprettet af: Peter Krogsøe
- Redigeret af: Administrator