Træningsarrangement i billeder
Mange havde trodset kulden for at tage imod SIFs invitation til at komme på Søholt og se truppens sidste træning inden OB-kampen mandag. En fan havde medbragt - ja, se, hvad det var, og andre billeder fra dagen her.

Et lille udsnit af de fremmødte, hvoraf nogle tog imod tilbuddet om en siddeplads inklusive tæppe

Denne familie fra Resenbro nød at være helt tæt på spillerne, idet cheftræner Troels Bech havde flyttet træningen ned i den ende, hvor de fremmødte samledes for at finde en smule læ for blæsten

Træningen foregik på den tidligere cricketbane, og ved det gamle cricketklubhus blev der lokket med både kaffe, kage og sodavand - altsammen gratis


Tilskuerne kunne på tætteste hold blandt andet følge med i målmandstræningen. Her må Josip Solic kapitulere over for et skud fra målmandstræner Finn Secher,

Thomas fra Resenbro havde taget denne flotte kreation med, som han har lavet til sløjd i skolen - en Holst-trøje skåret ud i træ. Thomas er ti år og meget stolt over at kunne sige, at han har været SIF-fan hele sit liv


Kaimar Saag fik lavet en midlertidig maske i Tyrkiet lige efter, at han brækkede næsen Den er nu skiftet ud med en mere sikker maske, som han kan spille med også i kamp. Masken skal lige finjusteres mandag, men så er Kaimar også helt klar til kamp mandag aften i Odense.

Træningen er slut, og Troels Bech runder af
Foto: Ulla Myrhøj
Skrevet af: Ulla Myrhøj (frivillig)