SIF forlænger med Aserve til 2017
Silkeborg IF Invest har forlænget samarbejdet med Aserve Scandinavia gældende for de næste fem år. Ikast-firmaet Aserve har de seneste 10 år samarbejdet med SIF angående sportsplejemidler og fortsætter nu til 2017.
Økonomidirektør
i Silkeborg IF Invest, Claus Christensen, siger om samarbejdet:
-
Hos Silkeborg IF lægger vi vægt på kvalitet og service, og begge dele har vi
oplevet i de mange år, vi har haft Aserve som samarbejdspartner. Med Aserve får
vi den bedste service og ekspertise, og samtidig får vi et sortiment at vælge
ud fra, hvor alt er i absolut topklasse. Det betyder, at vi fremover kun har
behov for en leverandør af sportsplejemidler. Vi ved, at Aserve’s produkter er
med til at hjælpe vores spillere til at være ’fit for fight”’, så vi er meget
tilfredse med kontrakten, som nu er forlænget med 5 år.
Søren
Jørgensen, der er direktør for Aserve Scandinavia, glæder sig også over
forlængelsen:
-
Hos Aserve Scandinavia A/S er vi stolte af, at SIF igen har valgt at forlænge
vores samarbejdsaftale på sportsplejemidler og bandager - denne gang for de
næste 5 år. I den nye aftale er der lagt stor vægt på, at samspillet mellem
leverandør og klub, herunder klubbens behandlersektor, går op i en endnu højere
enhed. Vi har været sponsor i SIF siden 2002, og vi har stor respekt for
klubbens arbejde med bl.a. sponsorer og talentudvikling, hvilket naturligvis
gør, at vi er rigtig glade for den nye aftale. Specielt glæder det os meget, at
vi kunne blive enige om en femårig forlængelse, og vi håber naturligvis, at vi får
Silkeborg IF at se i Superligaen mange år fremover.
Fakta om Aserve Scandinavia:
Aserve
Scandinavia A/S er en Ikast-baseret grossistvirksomhed, som blev grundlagt af Søren
Jørgensen i 2001. Aserve Scandinavia beskæftiger sig med salg af en bred vifte
af sportsrelaterede produkter til det skandinaviske marked, og virksomhedens
kerneprodukter er koncentreret omkring sportsplejemidler og sportsbandager til
forebyggelse og lindring af idrætsskader.
Oprettet af: René Gade Mikkelsen
- Redigeret af: Peter Krogsøe