Truppen til Silkeborg - FC København
Thorbjørn Holst og Jesper Bech er tilbage i truppen til søndagens kamp imod FC København, mens Kasper Risgård er ude med karantæne.
Søndag klokken 16.00 tager Silkeborg imod FC København på Mascot Park i forårssæsonens fjerde kamp. I forhold til sidste uges trup mod SønderjyskE, er Kasper Risgård ikke med, da et gult kort i SønderjyskE-kampen udløste en karantæne. Jesper Bech har til gengæld overstået sin karantæne og er igen med i truppen. Det samme er Thorbjørn Holst Rasmussen, der er tilbage efter et længere skadesforløb.
Silkeborgs cheftræner, Troels Bech, har udtaget 19 spillere til kampen, og han tror på, at de kan levere et godt resultat imod FC København:
- Det er Danmarks stærkeste hold, vi skal møde, og det betyder, at hvis man bare spiller en lige-ud-af-landevejen normal kamp, så er der ret stor chance for, at det bedste hold vinder. Og det er det, vi er oppe imod. Der er gode chancer for at tabe.
Men så vil jeg alligevel påstå, at vi har mulighederne for at vinde. Det har vi vist før, og vi har på intet tidspunkt de sidste fire måneder været i bedre stand til at levere den præstation, der skal til, end vi er lige nu. Det er ikke kun målt ud fra resultater i vores kampe, men mere på at vi nu ser ud til både at være chanceskabende nok, og at vi har den moral og de kræfter, der skal til. Derfor så tror vi – måske som nogle af de få – at vi kan slå FC København i morgen.
Truppen mod FC København
1 Lasse Heinze
2 Jesper Mikkelsen
4 Simon Jakobsen
5 Christopher Poulsen
7 Christian Holst
8 Sebastian Svärd
9 Marvin Pourié
10 Jesper Bech
13 Sune Kiilerich
14 Dennis Flinta
15 Daniel A. Pedersen
16 Josip Solic
17 Kaimar Saag
18 Sebastien Moneron
19 Henrik Tømrer Pedersen
20 Frank Hansen
23 Jeppe Illum
25 Nicolaj Ritter
26 Thorbjørn Holst Rasmussen
Oprettet af: Peter Krogsøe
- Redigeret af: René Gade Mikkelsen