Bech: En del fungerer fremad banen
SIF stillede fredag op til sæsonens anden træningskamp, denne gang mod AC Horsens, og cheftræner Troels Bech var specielt tilfreds med det offensive spil.
På en dag hvor termometeret frøs
om kap med det pæne antal tilskuere, der havde valgt at trodse sneen på vejene,
kunne man for anden kamp i træk opleve to scoringer fra SIFerne:
- I dag
var det lige før, det var negativt, at vi scorede to mål, for vi skulle have
scoret mange flere. Det var en kamp, hvor ikke alt lykkedes, men hvor vores
offensive spil var i tilpas god form til, at vi kunne brænde en seks-syv meget
fine muligheder.
Der er en del, der fungerer for os fremad banen, og det skal vi tage med, siger
Troels Bech, der dog også påpeger, at der fortsat er et stykke arbejde, der
skal gøres:
- Vi er
aldrig tilfredse med at der bliver scoret tre mål imod os, og slet ikke efter
det relativt spinkle antal chancer dagens modstander producerer. Men når det er
sagt, er det vigtigste, når vi spiller træningskamp, at få snit over vores
spil, få noget tempo i benene og ikke at få skader – og de tre ting lykkedes vi
med i dag.
Frem mod
sæsonstarten har Troels Bech derfor også et klart fokuspunkt:
- Udover
formen, vil vi frem mod sæsonstarten arbejde på at få samarbejdet mellem back-
og kantpositionerne forbedret, så vi kan gøre vores defensiv bedre, og
herudover er det vigtigt at få arbejdet med evnen til at håndtere modstanderens
pres, lyder det fra SIFs cheftræner efter sæsonens anden træningskamp.
Oprettet af: René Gade Mikkelsen
- Redigeret af: Casper Thomasen