Nyheder


Ekspert: Holst mangler på Nordens hold

Image

Nordens hold består af fodboldstjerner som svenske Zlatan Ibrahimovic, norske Moa og danske Daniel Agger. Alligevel mener fodboldekspert, at holdet kunne bruge en Christian Holst. I hvert fald til bænken.


Nyhedssitet VG Nett’s norske fodboldkommentatorer udtog d. 2. januar ”Nordens hold”, hvor de startende elleve og bænken bestod af store fodboldspillere fra hele Norden. VG har siden adspurgt eksperter fra Finland, Island, Danmark, Sverige og Færøerne om deres vurdering af holdet.

Hvor nogle af eksperterne savnede en Nicklas Bendtner (Sunderland), en Simon Kjær (Roma) eller en Morten Gamst Pedersen (Blackburn), så manglede der især én speciel spiller på bænken ifølge den færøske fodboldjournalist, Hans Erik Danielsen:

- Det er et godt hold de har sat sammen. Christian Holst havde fået en plads på min bænk, så Færøerne også ville være repræsenteret.


Se hele holdet på VG Nett her.


Oprettet af: Simon Iversen  - Redigeret af: René Gade Mikkelsen  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com