Nyheder


Træningskamp flyttet til Kolding

På fredag spiller SIFs Superligaspillere årets første træningskamp mod FC Vestsjælland. Den skulle have været spillet på Søholts kunstgræsbane, men en vejrudsigt med frostgrader tvinger kampen til Kolding.


Det bliver spændende at se, hvor langt SIFerne er kommet med Superligaforberedelserne, når der fløjtes op til træningskamp mod 1. divisionsholdet FC Vestsjælland på fredag. Desværre bliver det ikke muligt at se de lokale helte i aktion på Søholt, da kunstgræsbanen i Silkeborg ikke er optimal at spille på, når der er frostgrader - da den simpelthen bliver for glat og decideret farlig til topfodbold.

I stedet spilles kampen i Kolding, og ny kampstart er kl. 12.25.

Se den præcise adresse her, og kombiner eventuelt 'udebaneturen' med en tur over grænsen eller et sønderjysk kagebord, for ses, det skal årets første kamp da - nu hvor fodbolden ruller igen!




Oprettet af: René Gade Mikkelsen 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com