STC indbyder til trænerseminar
Silkeborg TalentCenter indbyder på søndag den 22. august til seminar på Søholt, hvor trænere og konsulenter fra samarbejdsklubberne gratis kan deltage i et kursus med fokus på angrebstræning.
Alle trænere i samarbejdsklubberne omkring Silkeborg TalentCenter, der til daglig træner piger og drenge i alderen 11-15 år, samt børne- og ungdomskonsulenter, er på søndag indbudt til seminar om angrebstræning på Søholt:
Der vil for alvor blive sat fokus på angribernes færdigheder, når EM-helten og SIFs nuværende assistenttræner, Flemming Povlsen, med en munter tone gør træningen endnu sjovere – og i bund og grund sætter fokus på det, som alle kampe handler om:
AT SCORE MÅL!
Jon Dahl gjorde det simpelt med indersiden, Rajko Lekic gør det på alle mulige – og umulige måder – og nu er turen så kommet til ungdomsspillerne i Silkeborg.
Kom og oplev en dag med højt humør, massevis af afslutninger og en stor mængde af inspiration til træningen hjemme i klubregi.
Seminaret afvikles med start kl. 12.30 i Søholthuset og slutter samme sted kl. 14.00. Træningen foregår på Søholt. Efter et kort oplæg med teori, vil SIF stille medier til den praktiske seance. Der sluttes af med kaffe i Søholthuset, samt gratis adgang til Superligakampen mellem Silkeborg IF og Randers FC.
Af praktiske hensyn vil vi gerne bede om din tilmelding senest onsdag 18. august 2010, ved at sende en mail med navn og antal deltagere til STC@silkeborgif.com. Husk at angive, om I ønsker at se kampen på stadion.
Deltagelse i seminaret er gratis.
Oprettet af: Michael Ravn