Nyheder


Vejle på udebane? Fed kamp!

Image

Silkeborg IFs cheftræner Troels Bech både ærgrede og glædede sig over, at Vejle Boldklub blev modstanderen i Ekstra Bladet Cups anden runde. En svær kamp – men en fed kamp.


- På papiret er det jo tæt på at være den værst tænkelige lodtrækning for os. Men med en velbegrundet respekt for Vejle, så har vi altså meldt os til den her turnering for at vinde den – og så kommer man uvægerligt til at møde hold som Vejle på et eller andet tidspunkt, lød det fra Troels Bech, da han havde fået resultatet af lodtrækningen.

- Vejle har et meget forandret hold i forhold til, da vi sidst mødte dem, men det kommer helt sikkert til at blive en sjov kamp for både dem, os og de to holds fans. Der er et rigtig fedt pokalopgør i vente, og vi glæder os allerede meget, fastslog Bech.

Kampen i Nørreskoven afvikles formentlig onsdag den 25. august om aftenen på Jokri Park – søndagen inden møder SIF Randers FC på Silkeborg Stadion, mens den følgende lørdag byder på en tur til FCK i Parken.






Oprettet af: Michael Ravn  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com