En lidt blandet indsats
Trods sine to fremragende mål betegner Frank Hansen både sin egen og holdets indsats i tirsdagens træningskamp mod Lyngby som lidt blandet.
Frank Hansen scorede to flotte mål, da SIF spillede 2-2 mod Lyngby i tirsdagens træningskamp:
- Det ene kunne vel næsten ikke sidde bedre, og det andet mål kom efter et flot angreb. Det er selvfølgelig altid dejligt at score, og Troels har da ret i, at det ikke sker hver dag, at jeg kommer på tavlen to gange. Der skal vi vist tilbage til ungdomsårene, men lad os da bare satse på, at det sker igen i turneringen, lød det fra Frank Hansen kort efter tirsdagens testkamp.
Midtbaneslideren spillede fuld tid i opgøret, hvor han to gange udlignede Lyngbys føringsmål:
- Generelt synes jeg, at vi leverede en blandet indsats – mig selv inklusive. Vi kom lidt sløjt i gang med tunge ben, men efterhånden dominerede vi mere og mere, og i anden halvleg synes jeg, at vi var i fuld kontrol. Der er dog stadig et stykke vej både for mig selv og for holdet, men jeg synes alligevel godt, at vi kan konstatere, at vi er dér, hvir vi gerne skulle være på nuværende tidspunkt, sluttede Frank Hansen.
Oprettet af: Michael Ravn