Nyheder


16 SIFere klar til premieren

Image

Jesper Mikkelsen står over for en mulig SIF-debut, når Silkeborg IF søndag klokken 16.00 indleder den nye Superliga-sæson på udebane mod FC Nordsjælland. Også Rajko Lekic er med i truppen.


Søndag klokken 16.00 lægger Farum Park græs til premiererunde-kampen mellem FC Nordsjælland og Silkeborg IF.

Søndag den 18. juli 2010 klokken 16.00
Superligaen, 1. runde
FC Nordsjælland – Silkeborg IF
Farum Park

Gæsterne har den hjemvendte Rajko Lekic med igen – og angriberen står dermed over for sin kamp nummer 100 for SIF.

Til gengæld må Jim Larsen melde fra til opgøret med de knæproblemer, som han pådrog sig til fredagens træning. Forsvarsklippen forventes dog hurtigt klar igen. Heller ikke Peter Degn er med i truppen oven på sit sygdomsforløb, mens Lars Huldgaard Christensen ligeledes er på skadeslisten med sine baglårsproblemer.

Cheftræner Troels Bech ser frem til opgøret:

- Premierekampe ER bare noget særligt, og det er ekstra vigtigt at komme godt fra land. For selv om kampen i princippet kun tæller 1/33-del, kan de tidlige point i turneringen ofte vise sig at være rentebærende. Det viste vi selv i sidste sæson, og målet er naturligvis noget tilsvarende nu her. Det kan såmænd vise sig svært nok mod FC Nordsjælland, som er et godt og velspillende hold – men vi tror på egne evner og går efter sejren i Farum, fastslår Troels Bech.

Han har udtaget følgende 16 spillere til premierekampen:

1. Kenneth Falkenberg
2. Jesper Mikkelsen
3. Thomas Bælum
5. Christopher Poulsen
6. Martin Ørnskov
8. Rajko Lekic
10. Jesper Bech
11. Henrik "Tømrer" Pedersen
14. Dennis Flinta
16. Thomas Hansen
17. Kaimar Saag
18. Christian Holst
20. Frank Hansen
22. Martin Svensson
26. Thorbjørn Holst Rasmussen
30. Lasse Heinze




Oprettet af: Michael Ravn  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com