18 SIFere til Køge

Image

Hvis kampen mellem HB Køge og Silkeborg IF kan gennemføres søndag eftermiddag - hvilket afgøres lørdag - sender cheftræner Troels Bech 18 SIF-spillere til Køge Stadion.


Kan forårspremieren mellem HB Køge og Silkeborg IF afvikles som planlagt? Dét spørgsmål har fyldt en masse i de seneste uger, hvor frosten i første omgang har tvunget opgøret væk fra SEAS-NVE Park i Herfølge og 7,4 kilometer nordøstpå til det - om ikke andet intime - Køge Stadion.

SAS Ligaen, 19. spillerunde
søndag den 7. marts klokken 16.00:
HB Køge-Silkeborg IF
på Køge Stadion

Om baneforholdene på Køge Stadion er SAS Liga-egnede, vil kampens dommer Emil Laursen afgøre lørdag eftermiddag - præcis et døgn inden kampens planlagte kickoff søndag klokken 16.00.

Altså masser af usikkerhed omkring kampen - men det har ikke fået lov til at påvirke de fodboldmæssige forberedelser:

- Vi har ikke ladet den mulige aflysning fylde noget som helst i den sportslige sektor, fastslår SIFs cheftræner Troels Bech, som ser frem til forårspremieren:

- På det her tidspunkt glæder man sig altid til at komme i gang med turneringen. Vi har ventet meget længe på at skulle spille rigtige fodboldkampe, så vi ser i høj grad frem til at møde HB Køge i forårspremieren, som typisk er en forestilling, hvor man leder lidt efter spillerytmen. HB Køge er en modstander, som vi har enorm respekt for - man skal ikke glemme, at netop HB Køge for et år siden distancerede os markant i tabellen, og der er ofte tale om tætte kampe mellem de to hold. Så jeg er spændt og nysgerrig på kampen, men har samtidig stor tiltro til vores mandskab, som har bevist, at vi har en chance mod alle hold - også HB Køge i morgen, lyder det fra Troels Bech, der har udtaget alle spilleklare SIFere til sin 18 mands-trup, hvor Christopher Poulsen gør SIF-comeback efter ophold i Viborg og FCM, mens Lars Huldgaard Christensen er klarmeldt efter at have siddet udenfor hele sæsonen med en skade.


1. Kenneth Falkenberg
3. Thomas Bælum
4. Jim Larsen
5. Christopher Poulsen
6. Martin Ørnskov
7. Peter Degn
8. Rajko Lekic
9. Simon Azoulay Pedersen
10. Jesper Bech
14. Dennis Flinta
16. Thomas Hansen
17. Kaimar Saag
18. Christian Holst
20. Frank Hansen
23. Emil Farver
24. Lars Huldgaard Christensen
29. Simon Jakobsen
30. Lasse Heinze

Uden for sidder Henrik "Tømrer" Pedersen, Martin Svensson og Thorbjørn Holst Rasmussen med mindre skader, mens Christian Thyboe-Thomsen har lidt længere udsigter.




Skrevet af: Michael Ravn  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34. 1. sal · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com