14. maj 2017

U19 kom tilbage på sejrskurs mod FCN

Efter en række nederlag på stribe var der atter fuld gevinst for SIF’s U19-liga, da holdet lørdag besejrede FC Nordsjælland med 2-1 i Farum.

Med 0 point i de seneste fire kampe og en målscore på 1-11 var det en flok revanchelystne U19-drenge, der lørdag tørnede sammen med FC Nordsjælland på udebane. Her fik Dennis Pedersens mandskab for alvor tingene til at gå op i en højere enhed, og det var derfor også ganske fortjent, at det var SIF, der trak det længste strå og vandt kampen med 2-1 på to mål af holdets topscorer, Anders Iversen.

Op til kampen havde U19-drengene brugt meget tid på at forbedre evnerne som holdspiller, og efter et par sløje kampe trådte de unge SIF-talenter i karakter og arbejdede stenhårdt for hinanden. Det udmøntede sig i en føring på 1-0 ved pausen på et mål scoret af Anders Iversen i det 35. minut.

I anden halvleg kom hjemmeholdet bedre med i kampen, og Benjamin Lund kunne således udligne til 1-1 efter godt og vel en times spil. Herefter rykkede U19-drengene endnu tættere sammen og pressede på for et føringsmål.

Sådan et mål faldt med et kvarter tilbage af opgøret, da Anders Iversen med sin anden scoring afgjorde kampen til fordel for Søhøjlandets helte. Med sejren og de tre point rykker drengene op på en 7. plads i U19-ligaen med to spillerunder tilbage.

Den første af disse to kampe er mod Randers Freja, som gæster SIF Talentpark i næste weekend den 20. maj med kickoff kl. 13.00.

Kampen i tal:
FCN U19 – SIF U19: 1-2 (0-1)

0-1: Anders Iversen (35.)
1-1: Benjamin Lund (62.)
1-2: Anders Iversen (75.)

FCN: Peter Jensen, Abdel Suleman, Magnus Wørts, Marcus Gudmann, Benjamin Lund, Collins Tanor (78. Gustav Harlev), Zackarias Faour (62. Maksym Fitel), Daniel Skov, Kasper Jørgensen (46. Jakob Johansson), Magnus Andersen, Nikolai Frederiksen

SIF: Oscar Hedvall – Mikkel Brogens, Jeppe Gertsen, Andreas Friis, Luc Park – Anes Travljanin, Valance Nambishi, Jannik Videbæk, Mikkel Juhl (71. Filip Hinge) – Magnus Mattsson (80. Mikkel Grønkjær), Anders Iversen (80. Tobias Perto)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen