25. september 2018

SIF satser unge i Sydbank Pokalen

SIF satser ungt i Sydbank Pokalen

Alle tre U19-spillere, der lejlighedsvist træner med førsteholdstruppen, er med i truppen til onsdagens pokalkamp i Næstved

Cheftræner Michael Hansen har udtaget alle tre U19-spillere, der lejlighedsvist træner med førsteholdstruppen, når turen onsdag eftermiddag går til Næstved for at møde liga-kollegaen Næstved Boldklub i Sydbank Pokalen. Oliver Haurits, Sebastian Jørgensen og Frederik Alves Ibsen er med i den trup på 18 spillere, som SIF-træneren har udtaget.

For Frederik Alves Ibsen er der tale om debut, hvis han kommer på banen i Næstved, mens Oliver Haurits på det seneste har spillet nogle kampe på U19-holdet, men var med igen i søndags i 3-1 sejren over Nykøbing FC, hvor han blev skiftet ind i det 86. minut til sin sjette optræden på SIF’s bedste hold. Sebastian Jørgensen er den mest “rutinerede” af de tre unge med syv kampe (og to mål). Også han blev skiftet ind i søndags på JYSK park.

– Jeg har først og fremmest udtaget en trup, som jeg tror på kan vinde kampen. Det gør jeg hver gang, men det skal også gøres med fornuft i denne uge, hvor vi har to svære udekampe mod hold, der ligger over os i tabellen, siger Michael Hansen med henvisning til onsdagens pokalkamp i Næstved efterfulgt af af søndagens vigtige liga-kamp i Fredericia.

– I forhold til pokalkampen i morgen har jeg valgt mange gengangere fra i søndags samtidig med, at jeg også gerne vil se noget nyt. Alle overvejelser har været i spil – også om så mange, som muligt af de 21 markspillere i truppen skulle prøves, men jeg er havnet på 18 spillere, som jeg tror på, kan vinde kampen, siger Michael Hansen.

Mads Emil Madsen bliver skånet, men ellers har Michael Hansen bortset fra langtidsskadede Jeppe Gertsen og Gustav Dahl kunnet vælge ud fra en skadesfri trup.

De 18 spillere, der er med i Næstved er:

1. Thomas Nørgaard
4. Simon Jakobsen
5. Svenn Crone
6. Frederik Møller
7. Stephan Petersen
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
16. Peter Friis
18. Ibrahim Moro
19. Magnus Mattsson
20. Marc Rochester
22. Valance Nambishi
23. Jeppe Okkels
25. Anders Hagelskjær
29. Ronnie Schwartz
27. Sebastian Jørgensen
28. Oliver Haurits
32. Frederik Alves Ibsen

Der er kampstart kl. 18.00 på ProfaGroup Park, som Næstved Stadion hedder i dag.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen