18. juni 2018

SIF indleder træningen mandag

SIF indleder træningen mandag

Ferien er slut for SIF’s førsteholdstrup. Mandag møder spillerne ind til første træning i den nye sæson.

Ferien er slut for SIF’s førsteholdstrup, der mandag formiddag møder ind til første træning efter ferien. Kl. 10.30 går spillerne på banen på JYSK park, hvor den nye sæsons første træning venter.

Inden truppen gik på ferie manglede der afklaring på målmand Thomas Nørgaards situation. Hans nuværende kontrakt udløber 31. juni. Seneste nyt på den front er dog, at der ligger en et-årig kontrakt-forlængelse klar til SIF-keeperen. Den forventes underskrevet af begge parter en af de nærmeste dage.

Et enkelt nyt ansigt vil også være til stede på JYSK park. I april underskrev den 17-årige angriber Oliver Haurits en to-årig kontrakt med Viborg. Han skal først og fremmest have base på SIF’s U19 Ligahold, men skal også i et vist omfang træne med førsteholdstruppen. Og første gang er mandag.

Ny målmandstræner
SIF har lavet endnu en ny aftale i sommerpausen, idet målmandstræner Finn Secher stoppede ved kontraktudløb. I stedet har SIF ansat en gammel kending af klubben, Henrik Ipsen, der i perioden fra 1996 til 2005 spillede 163 førsteholdskampe for SIF. Den 44-årige målmandstræner tiltræder dog først i sit nye job senere på måneden og er således ikke til stede til den første træning.

Træningskampe:
Lørdag 23. juni kl. 12.00: Randers FC – SIF på Randers Stadion
Tirsdag 26. juni kl. 13.00: SIF – Vendsyssel på JYSK park (gratis adgang)
Tirsdag 3. juli kl. 19.00: Silkeborg KFUM – SIF på JYSK park (gratis adgang)
Lørdag 7. juli kl. 14.00: AaB – SIF på Aalborg Portland Park
Fredag 13. juli kl. 14.00: SIF – Viborg FF (gratis adgang)
Onsdag 18. juli kl. ??:?? SIF – FC Fredericia (spillested tba).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen