24. maj 2018

Peter S.: Et godt resultat

Peter S.: Et godt resultat

SIF-manageren var tilfreds med kampen som helhed, selv om SIF ikke sprudlede i 1. halvleg.

SIF-manager Peter Sørensen erklærede sig som helhed tilfreds med sit holds indsats i 1-0 sejren over Esbjerg torsdag aften på JYSK park. Resultatet giver SIF’erne en lille fordel til returopgøret i Vestjylland søndag kl. 18.00.

– Det er et godt resultat. Jeg er som helhed tilfreds. Vi var ikke sprudlende i 1. halvleg, men man skal også være bevidst om, at disse playoff-kampe er hårde, og der er nerver på. Mange af spillerne løb rundt og tænke på, at de ikke skulle begå fejl, og det er ikke det bedste udgangspunkt. Men jeg kunne godt lide den måde, vi greb tingene an på i 2. halvleg, hvor de indskiftninger, vi foretog, gjorde os bedre, sagde Peter Sørensen bagefter.

Han var mere tilfreds med 2. end 1. halvleg i en kamp, hvor Esbjerg var godt med før pausen, men SIF dominerede i de sidste 45 minutter.

– Man skal huske, at Esbjerg er et godt hold. Vi er endt som nr. 13 i Superligaen, de blev nr. 2 i 1. division. Så stor forskel er der ikke, og det er to klubber med nogenlunde samme forudsætninger. Og det er altså ikke bare lige at gå ud og vinde sådan en kamp. Men det gjorde vi, og det var en fortjent sejr, slog Peter Sørensen fast.

Tag med til Esbjerg på søndag og støt SIF det sidste stykke til redning. Busbillet for kun 100 kr. Køb her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen