Presse

Silkeborg IF og pressen

Der henstilles til, at alle udsendte pressefolk på forhånd har orienteret sig om arbejdsforholdene på Mascot Park i Mediemanualen.

Hverdag:
Silkeborg IFs spillere og trænere står til rådighed for pressen umiddelbart efter alle træninger på Søholt. Aftaleforespørgsler og specifikke ønsker rettes til kommunikationschef René Gade MIkkelsen. TV-interviews i Søholthuset  skal foretages med sponsorvæg og/eller SIFs hjemmebanetrøje som baggrund, hvis ikke andet er aftalt.

Superliga - Akkreditering:
Der opereres med akkreditering til Silkeborg IFs hjemmekampe i Superligaen.

Fra sæsonen 2010/2011 skal journalister og fotografer selv akkreditere sig til kampene i Superligaen.  Send en mail til akkreditering@superliga.dk med dit fulde navn, medie, telefonnummer, mailadresse og hvilken funktion du har for det pågældende medie (Journalist, tv-reporter, fotograf etc.)  Større medier kan med fordel samle informationerne i en enkelt mail, således at alle eksempelvis Ekstra Bladets Superliga-journalister og –fotografer indtastes i en liste, som så sendes til akkreditering@superliga.dk.

Hvis anmodningen godkendes, vil du i løbet af max to arbejdsdage blive oprettet i systemet, og straks modtage dine personlige login-informationer til selvakkrediteringen på Superliga.dk. Herefter kan du via login-feltet i øverste højre hjørne på forsiden på Superliga.dk logge dig på systemet og selv akkreditere dig til kampene, hvorefter klubben enten godkender eller afviser akkrediteringen.

Bemærk venligst, at selvakkrediteringssystemet på Superliga.dk lukker hver fredag klokken 10.30 før en given weekend-spillerunde. Spørgsmål til ovenstående rettes til akkreditering@superliga.dk.

Adgang for pressen til Mascot Park foretages gennem Stadionhuset, hvor akkrediteringstegn med angivelse af adgang til pressezoner udleveres mod relevant identifikation.

Parkering:
Drej ind ad porten ved Sanatorievej og sving til højre ved det gamle Stadionhus - og forbi gæsteholdets bus-parkeringsbur. På venstre hånd forefindes afmærkede P-pladser til pressen. Er alle disse optaget, kan der parkeres på græsarealerne bag Jyske Finans-tribunen.

Stillfotografer:
Gå gennem Stadionhuset, hvor der udleveres skamler og fotovest i rummet efter trappen, derfra adgang til Stadion - bemærk, at der skal kvitteres for udlevering af vesten, som skal afleveres samme sted efter kampen. Der er arbejdsrum for fotografer med netopkobling og fax på 1. sal i Stadionhuset. Holdopstillinger kan afhentes i presserummet på Jyske Bank tribunen senest 55 minutter inden kampstart. Generelt gælder det, at fotografer ikke må tage opstilling foran reklameskilte og bander. Placeringsmuligheder for still-fotografer er som følger:

Vest - Jyske Bank tribunen: Fri placering for fotografer - dog undtaget det tekniske område ved spillerboksene og opstilling foran reklameskilte.

Øst - Dansand tribunen: Ingen fotografer må tage opstilling på denne langside.

Nord - Jyske Finans tribunen: Ingen fotografer må tage opstilling på denne langside.

Syd - Bang & Olufsen tribunen: Ingen fotografer må tage opstilling på denne langside.

TV-fotografer:
Oversigtskort over kamera-placeringer på Svalegangen over Jyske Bank-tribunen er ophængt på stedet. Fotografer bag målene SKAL stille sig i mellemrummene mellem banderne.
Der skal kvitteres for udlevering af fotovest - og denne skal afleveres tilbage efter endt arbejde på Mascot Park.

Presserum:
På Jyske Bank tribunen forefindes både indendørs og udendørs pressepladser. Inden døre på pressepladserne er der både strøm, 220V, og ADSL-forbindelse med både LAN og ukrypteret Wireless. På Jyske Bank tribunen er der 20 arbejdspladser. Holdopstillinger kan afhentes i presserummet på Jyske Bank-tribunen senest 55 minutter inden kampstart. Akkrediterede pressefolk er velkomne til at forsyne sig med mad og drikke i Business Loungen.

Sendeforhold:
ADSL og Wireless i presserummet - og ADSL i det ekstra presserum på første sal i Stadionhuset, hvor der er 6 arbejdspladser fortrinsvis til pressefotografer.
 
Kommentatorbokse:
Der findes separat kommentatorboks til følgende medier: Danmarks Radio og den på dagen rettighedshavende TV-station. Ekstra kommentatorboks haves - kan muligvis reserveres ved henvendelse til kommunikationschef René Gade Mikkelsen.

Sponsorvæg og pressezoner:
Der henstilles til, at spillere, trænere og ledere TV-interviewes med sponsorvæg som baggrund i Flash Zone - både før og efter kampen. Det samme gælder for Mixed Zone-akkrediterede medier med levende billeder. Superflash-interviews undtaget. Angivelse af Pressezoner samt yderligere info i Mediemanualen.

Hjemmehold:
Silkeborg IFs omklædningsrum er lukket for pressen.

Udehold:
Det er op til udeholdet at fastsætte og håndhæve deres egne retningslinier for adgang til omklædningsrum.

Flash Zone Silkeborg Stadion.jpg

    

Oprettet af: Administrator  - Redigeret af: tind  

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com