Målsætninger

Maalseatning.jpgMålsætningen for fodbolduddannelsen på Silkeborg Sports College er, at fire til seks spillere hvert år kommer til at spille på divisionsplan. Siden Silkeborg Fodbold College blev etableret i 1994, er det blevet til over 25 spillere, der har spillet i 2. division eller højere.

På Silkeborg Sports Colleges fodbolduddannelse fokuseres der på hver enkelt spiller. Spillerne ses ikke i første omgang som et hold, men som enkelte spillere med hver deres potentiale. Det er en erklæret målsætning, at spillerne udover det rent fodboldmæssige også udvikles socialt, følelsesmæssigt, psykisk og mentalt til at kunne modstå de fremtidige krav i den moderne elitefodbold.

For at give de mest ambitiøse spillere de optimale forhold, har Silkeborg Sports Colleges fodbolduddannelse et meget tæt samarbejde med Silkeborg IF's SAS Liga-, Ynglingedivision- og Juniordivisions-trupper. Instruktørerne på SFC er således også trænere for de pågældende hold.

Dette gøres for at skabe den bedst mulige træning for den enkelte, således at der udvikles bedre spillere i den sidste ende. Det er vigtigt for Silkeborg Sports Colleges fodboldlinie, at spillerne i samråd med lederne på uddannelsen bliver klar over og realiserer deres potentiale som fodboldspillere.


Værdigrundlag for Fodbold College:

• Viljen til at ville skaber evnen til at kunne (Søren Kierkegaard)

• Målet er, at spillerne skal udstråle selvstændighed for der igennem at danne egne meninger til bearbejdelse af ens personlighed, og derved skabe rammerne for at nå egne mål.

• Selv i store forsøg kan fejl være sejrende (Vince Lombardi, legendarisk manager i NFL)

• Spillerne skal udvise eliteadfærd og oparbejde en vindermentalitet.

• Større ansvar og selvstændighed skaber rammerne for en god uddannelse.

• Smil, udadvendthed og tolerance skaber grobund for stor mangfoldighed i sammenholdet.

• Vær villig til at tage konsekvenser.

• Kombinationen af indstilling og ansvar i skoleregi skaber grundlaget for en fremtidig erhvervsmæssig karriere.

• At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv. (Søren Kierkegaard)

Oprettet af: Administrator 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com