Facebook

Silkeborg IF har taget initiativ til at starte en officiel facebook-gruppe, hvor fans af klubben kan mødes, læse og selv deltage i aktiviteter omkring Silkeborg IF.

I tæt samarbejde med silkeborgif.com giver facebook-gruppen dig muligheden for at være fuldstændig opdateret på det, der sker i Silkeborg IF. De over 5.000 nuværende medlemmer får igennem facebook-gruppen et af Danmarks mest aktive fodboldfansites, hvor kontraktforlængelser, tv-indslag, optakter til kampe og resultater kan ses, vurderes og diskuteres.

Kvoten af medlemmer er dog langtfra fyldt op. Vi vil gerne se så mange som muligt tilkendegive deres passion for SIF og samtidig give disse fans de bedste muligheder for at følge Silkeborg IF på nettet.

Hvis du ikke allerede er medlem, så gå ind på Silkeborg IFs facebook-gruppe og meld dig til. Og er du allerede medlem, så inviter konen, børnene, venner, kollegaer og alle de andre SIF-fans, du kender, så de også kan få glæde af opdateringerne fra SIF og være aktive fans på facebook. Er de ikke SIF-fans endnu, så kan det kun gå for langsomt!

Skrevet af: Thomas Mark 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34. 1. sal · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com